Moderator & Vært

scroll for at læse mere

Mangler du en moderator eller vært til din næste konference eller faglige event?
Så tag fat i mig.

Studievært og vært til events

Jeg har mere end 15 års erfaring som studievært på alt fra længere tv-programmer til live nyhedsudsendelser, events og shows.

Jeg er vant til at arbejde med øresnegl, hvis situationen kalder på det. Og jeg er god til at skabe den gode stemning som gør både publikum og de medvirkende rolige og trygge undervejs.

Erfaren moderator

Jeg er fast moderator på ALSO´s årlige IT-konference samt Destination Nords Spring Summit. Jeg har desuden erfaring med alt fra paneldebatter til 1:1-interviews af både korte og længere format.

Planlægning af konferencer og events

Jeg hjælper gerne med den indholdsmæssige del af konferencer. Det kan være at finde temaer, vinkler, relevante interview-personer. Udover selve moderator-delen står jeg naturligvis for både uplining, for-interviews minut-planlægning.

Jeg er fast planlægger på det største erhvervs-event i Aalborg ”Morgenbriefing” som hvert år samler +1000 erhvervsfolk til netværk og inspiration.

Har du spørgsmål – så tag fat i mig og lad os tage en snak om jeres kommende event.

Hvad siger
mine kunder

Anne Høst Stenbæk
Head of Marketing,
Commercial Marketing,
Arla Foods Ingredients Group P/S
Vi hyrede Helene Gottschalk til at træne et større antal kolleger i at tale og præsentere foran kameraet. Det var en stor succes. Ikke nok med at deltagerne oplevede at træningen forbedrede deres on-camera performance. Selve træningen blev også opfattet som inspirerende og sjov på trods af, at den forløb over en hel arbejdsdag i vores TV studie. Helene er en fantastisk medietræner. Både meget fagligt dygtig, men også en rigtig god formidler, der får deltagerne til at slappe af, blive revet med af programmet – og så giver hun feedback på bedste vis. Jeg kommer helt sikkert til at hyre Helene igen til fremtidig medie – og kamera træning. Det har været en fornøjelse og vi ser en tydelig forbedring i performance blandt de kolleger, der modtog Helenes træning.
Emma Terp
ALSO
Helene har været moderator på flere ALSO Channel trends & Vision events både online og fysisk.ALSO Channel trends & vision er den største danske it konference hvor hele it branchen mødes.Det har været en stor hjælp og inspiration at have Helene med allerede fra planlægningen af konferencen, da Helene har et godt overblik og kommer med gode input til afviklingen af konferencen.Endvidere er Helenes store erfaring en hjælp i forhold til at forberede paneldiskussionerne og indlæggene, da Helene har stor erfaring med at interviewe og briefe oplægsholdere.​ALSO kan varmt anbefale Helene som sparring og samarbejdspartner.
Jeanett Kaare
Talsmand
Aalborg Karneval
Helene var en genial væg at sparke bolden op af, og hendes indspark var lige i bulls eye. Hun spredte magi, energi og gode råd med rund hånd, noget man aldrig kan få for meget af.
Lisbeth Ørtoft
Kommunikationsansvarlig,
Teamleder,
Business Aalborg
Jeg har arbejdet sammen med Helene Gottschalk i forbindelse med planlægning og afholdelse af Morgenbriefing 2022, som er et stort arrangement med 1.000 deltagere fra primært Aalborgs erhvervsliv. Helene var med i processen fra idéer til potentielle oplægsholdere, briefing og interviews med de valgte oplægsholdere, briefing af konferencier, sammenkædning af temaer i arrangementet til koordinering af filmindslag – indhold, speak og optagelser. Jeg kan varmt anbefale et samarbejde med Helene, som arbejder professionelt, dedikeret og er super god til at se sammenhænge på tværs
Helle Jespersen
Indehaver
Next Edition
Jeg er ikke vant til at stå foran kameraet, men Helenes kombination af undervisning og praktiske øvelser fik mig hurtigt ind på rette spor. Det, som nok gjorde den største forskel, er hendes coaching gennem hele medietræningen, hvor hun ser præcist, hvad der skal til, for at jeg performer bedst foran kameraet, og guider mig derudfra. Hvis du hurtigt og trygt ønsker at blive bedre foran et kamera, kan jeg varmt anbefale, at du tager fat i Helene
Julie Bengtson
Communications consultant,
Louis Nielsen
Helene var topprofessionel fra start til slut i samarbejdet om vores Facebook live-udsendelse. Hun gik til opgaverne med stort engagement, stillede de væsentlige spørgsmål til os som virksomhed og sørgede for, at hun havde grundigt styr på sit materiale inden showtime. Undervejs fastholdt hun seerne med sit smilende værtskab og fik de bedste citater frem fra de kilder, hun interviewede
Marie Hammershøy Boye
Communication manager,
Destination Nord
Helene er ekstern samarbejdspartner på vores to årlige stormøder Spring og Fall Summit, hvor hun dels bidrager til planlægning af den redaktionelle og konceptuelle del af programmet, dels agerer facilitator ved selve afviklingen. Endelig har Helene produceret et antal korte film, der fungerer som indslag på disse events. Vi har et storartet samarbejde med Helene, som er yderst professionel, altid bevarer roen, når det uforudsete sker, og med sin imødekommende facon er god til at skabe tryghed på scenen blandt de medvirkende, der ofte ikke er vant til rampelyset